• Du er her: 
  • Forsiden
  •  ›› Nyheder
  •  ›› Det er nu du skal have sommerdækkene på


Det er nu du skal have sommerdækkene på

 Sommerdæk om sommeren stadig den rette formel. Dækimportørerne har 10 gode råd til bilisterne om sommerdæk.

 En mild vinter med lejlighedsvise store snefald er forbi, og det er på tide at få vinterdækkene af og sommerdækkene på.

 "Vi er nu oppe på temperaturer, hvor det er en fordel at køre på sommerdæk," siger Dækimportørforeningens formand Kenneth Saust.

Sommerdæk pige.jpg

 Han peger på, at under varme forhold har vinterdæk længere bremselængde og dårligere svingegenskaber samt højere brændstofforbrug end sommerdæk.

 "Kører man alligevel videre på vinterdækkene, er de slidt og måske ubrugelige, når næste vinter melder sig. Så der er mange gode grunde til at få sommerdæk på snart," slår Kenneth Saust fast.

 Han betoner også, at sommerdæk om sommeren og vinterdæk om vinteren stadig er den rette formel.

 "Helårsdæk findes også, men de er et kompromis, der fungerer for nogle. De fleste vil have mest glæde af to sæt dæk. Man går jo heller ikke til fest i de samme sko, man lige har brugt til jogging," siger Kenneth Saust.

 Der er mange ting, man skal huske på, når dækkene skal skiftes. Nogle skifter selv til sommerhjul og beholder vinterhjulene hjemme i garagen, mens andre kører til deres lokale værksted og får det klaret. Mange får også de hjul, der ikke bruges, opbevaret på deres lokale værksted.

 



I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net